{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.594 visninger | Oprettet:

Flytte ud som 16-årig {{forumTopicSubject}}

Hej mennesker!
Well, jeg sidder med det problem at jeg er blevet smidt ud hjemmefra, men mine forældre siger de ville finde en plejefamilie problemet er bare jeg har fået af vide at det kan tage lang tid at finde sådan en. Så hvis man skal finde sådan et ungdoms hjem agtigt, hvor meget får man så af staten som udeboende under uddannelse? Og kan man overhoved få tilskud?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Flytte rengøring 1.500 kr.
  • Elektriker 500 kr.
  • Elektriker 750 kr.
  • Loftudtag ingen strøm 1.500 kr.
  • 3 timers gartner arbejde 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Flytte ud som 16-årig
  • #1   17. sep 2012 smidt ud? hvorfor dog det??:-/

  • #2   17. sep 2012 Prøv at google statens uddannelsesstøtte. Tror der står alt hvad du skal vide i den situation

  • #3   17. sep 2012 Mine forælde kan bare ikke rigtig holde ud at have mig hjemme mere desværre smiley
    Jeg har prøvet at søge alt muligt, synes bare ikke der kommer noget brugbart?


  • #4   17. sep 2012 Du kan få hjælp af kommunen så snart du er 16 smiley så gå derned så kan de hjælpe med en lejlighed smiley


  • #5   17. sep 2012 jeg er 16 og har boet alene med min kæreste siden jeg var 15. tror desværre ikke der er nogen hjælp at hente når du er under 18..... desværre

  • #6   17. sep 2012 ej hvor træls... synes dog ikke det er helt fair når du kun er 16:/ men held og lykke:-)

  • #7   17. sep 2012 Prøv at kontakte kommunen og se om de kan hjælpe dig med at få noget at bo i. det gjorde jeg da jeg blev smidt ud..

  • #8   17. sep 2012 SU som udeboende fås ikke før man er over 18 (ikke den høje takst) din SU vil være afhængig af dine forældres indtægt. Men hvis du går i folkeskole kan du slet ikke få noget SU. Det er kun hvis du er igang med en ungdomsuddannelse.
    Alle har en sagsbehandler på kommunen. Det er der du skal rette henvendelse. Dine forældre kan ikke finde en plejefamilie til dig, det skal kommunen
    God vind...


  • #9   17. sep 2012 du skal kontakte kommunen og have fat i din sagsbehandler, de kan hjælper dig.
    Jeg blev selv smidt ud hjemmefra som 14 årig, og flyttede helt for mig selv i ejen bolig som 16 årig


  • #11   17. sep 2012 Altså de siger deres ægteskab går i stykker på grund af mig, og jeg skædtes hele tiden, og i mit hus er der ikke rigtig plads til at være en smule teenager agtigt, da de er meget firkantede.

    Mine forældre ville tage op til kommunekontoret i dag, og snakke med en sagsbehandler, men de sagde at de ville prøve at finde en anden familie der kunne holde ud at have mig boende..

    Men jeg har også fået afvide (mht SU) at staten tager udgangspunkt i forældrenes bopæl, så man kan ikke få mere tilskud selv hvis man bor længere væk.


  • #12   17. sep 2012 når man er under 18 år gamel kan man ikke få SU.. For at man kan få SU skal man være over 18 år og gå på uddannelse..

    Hvis dine forældre siger det du skriver må i have store problemer derhjemme.
    håber det ender godt for dig og du kan komme i en plejefamilie smiley


  • #13   17. sep 2012
    Man kan ikke bare lige have private aftaler med familier der overtager et barn.
    De modtager jo stadig børnepenge til dig når du er under 18år.

    Og nej, man får ikke mere i SU fordi man bor langt væk - det er forældrenes indkomst og afstand til skolen når man er under 20.

    Hvis de så gerne vil have dig ud, så må de henvende sig til kommunen.


  • #14   17. sep 2012 Jeg håber godt nok der ligger mere bag, end bare almindelig teenage halløj, for ellers synes jeg godt nok det er en voldsom drastisk beslutning at tage. Jeg kunne aldrig drømme om at smide min søn ud hjemmefra, det er mit ansvar som forældre at opdrage ham ordentlig, i hvert flad til hans 18 år.. Så jeg håber for jer, I kan finde en fornuftig løsning. Men dine forældre bør gå til kommunen, hvis de virkelig ikke magter at have dig hjemme.. held og lykke

  • #16   17. sep 2012
    Monty & Karina - nu findes der forældre og børn der ikke kan enes af den ene eller anden grund og kommunen skal nok vurdere om det bare er forældre der ikke kan håndtere en teenager, eller om der ligger noget mere i det :o).

    Så vi kan lege nok så kloge inde på nettet, men vi aner intet om hvordan det reelt er fra begges sider.

    Jeg ville blive bims af dine regler og er hjertens glad for at jeg har de forældre jeg har. Forstår ikke dit behov for at nævne dit dydsmønster af en søn.
    Det er SUPER dejligt at det har været sådan med jer, men nu spørger TS også svare folk for at hjælpe.
    De færreste forældre smider deres børn ud fordi de kommer for sent hjem eller ikke gider gå i seng om aftenen eller hellere vil spille computer end lege med andre børn.
    Så vil overlade det til kommunen og tage stilling :o)
    De har garanteret meget mere erfaring i sådanne sager.


  • #17   17. sep 2012 Du kan også flytte i din egen lille lejlighed. Det gjorde jeg, da jeg var 16. For søren hvor har jeg haft det hårdt, set i bakspejlet, men mi forhold til min familie er blevet meget bedre.
    Jeg var sikker på dengang, at min far og jeg aldrig ville tale sammen igen, men vi hodte op med t skændes og han kunne lige så stille se at jeg sagtens kunne klare mig selv.

    I dag er jeg tæt på at være 23 og har et godt forhold til min far og resten af familien. Jeg er koplet modsætning i forhold til dem, men jeg accepterer dem, min far accepterer mig, mine søskende prøver, min søster kan ikke forstå mig, men når hun bliver for slem, så er jeg blevet bedre til at sige fra overfor hende.

    Bare for at komme med den mulighed også. Jeg boede i en 1-værelses lejlighed på 31 kvm. Jeg havde en lille kat som selskab og ellers havde jeg et arbejde.
    Flyttede et årstid senere ind i en 2 værelses på 65 kvm.


  • #18   17. sep 2012 Monty og Karina: nu findes der jo også forældre som simpelhent ikke kan være forældre og ikke altid barnets skyld.
    Jeg blev f.eks smidt ud fordi min mors kæreste ikke kunne lide mig og overfaldte mig og min lillebror, og da jeg sagde det højt til nogle voksne i min omgangskreds smed min mor mig ud inden der var taget hånd om dette.
    Jeg kan måske nok godt have været en umulig møgunge i nogle situationer og jeg har en stædighed der er så ekstrem, men lige frem at mene at fordi teenagere er utidige og bliver smidt ud så er det deres egen skyld, synes jeg er utrolig snæversynet og hårdt.
    Der er mange børn som i Danmark er nødt til at være placeret ude af hjemmet og 9 ud af 10 gange vil jeg mene er det pga forældrene og ikke børne


  • #19   17. sep 2012 Jeg flyttede ud, fordi min far har været alene med mig siden min mor døde for 20 år siden. For 6 år siden fandt han en ny kone, som kørte mig psykisk ned. Min far kunne dengang ikke se problemet, så jeg fik skylden for, at hans kone ikke kunne lide mig. Nu har han undskyldt ubeskriveligt mange gange. Jeg har også fået et bedre forhold til hende, men vi bliver aldrig gode venner. Vi hilser på hinanden, men det er det.

  • #22   17. sep 2012 Jeg er opvokset i en familie hvor vi har haft "plejebørn" under hele min opvækst.

    De kom fra en familie med en syg far og alkoholiseret mor (i perioder).
    Jeg ved ikke hvordan din familie er.

    Men i starten var det moren som var deres problem (alkohol). Senere var det den yngste som blev et voldsomt problem, grundet manglende opdragelse. På det tidspunkt flyttede de begge permanent ud til os på fuldtid, dvs. vi havde ikke kun i weekenderne.

    Jeg kender ikke dig og dine grunde.

    Men jeg har ikke mange positive stunder fra den tid. De havde utrolig svært ved at affinde sig i vores regler og hold da op hvor var de øretæve indbydende til tider, grundet manglende opdragelse fra start af.
    Fik man et nej stak man af... og så måtte vi ellers ud og lede.

    Så hvis du kommer til en plejefamilie med børn på samme alder. Så vær glad for at du er der og affind dig i deres regler...for ja du er jo ikke endt på et ungdomshjem.



  • #34   18. sep 2012 Det er okay smiley
    Men som jeg kan se er der mange der, selvfølgelig, ikke ved hvad der sker siden jeg er blevet smidt ud, men kan da godt tage mig tid til at forklare det. Ville dog lige sige at jeg ikke ønsker nogen yderligere kommentarer om hvordan man "burde være", eller hvordan andre har haft det, og derefter er blevet et dydsmønster, for jeg er nok en af de børn der ikke ønsker at gå rundt med en kæp i røven resten af mit liv.

    Men der er nok nogle af jer der ville sige at jeg ikke har haft det så hårdt, og at jeg selv er udenom det, men det er jeres mening.

    Min far er ædru alkoholiker og tidligere "stof ryger" - om man kan sige. Min storesøster oplevede ham i den periode, og var da også med på værtshus og så ham riste hash osv. Det takker jeg gud for (er kristen) at jeg ikke oplevede. Han drak dog ikke (tror jeg) da jeg var barn, men jeg husker da at have fået nogle "rumpedask" i ny og næ, hvis jeg lå og snakkede med min søster som lå i værelset ved siden af. Husker også at være taget hårdt fat i en hel del gange, og da også lukket ude i hundegården (lyder nok slemmere end det var). Men min far har lidt af et temperament, så han har da også smadret en dør hvis jeg husker rigtig, fordi han blev så vred over mig og min søster ikke gik i seng.

    Da jeg blev 12 begyndte det allerede, mine teenageår. Jeg havde inden det et rigtig godt forhold til mine forældre, men så begyndte jeg nogle gange at sidde på mit værelse, af rent ønske om bare at være alene. Jeg fik af dem afvide at det ikke var normalt, og af alle andre fik jeg afvide det var en del af det at være teenager. Det er også en del af det at være teenager at løsrive sig, så derfor begyndte jeg jo at stille spørgsmålstegn ved de ting de sagde og gjorde, som jeg jo ikke havde gjort før. Problemet med min far er at han SKAL altid have ret, og det har jeg også fået af vide af min storesøster, er et problem når man snakker med ham.

    Nåh, men det gik der nogle år med, og allerede da jeg var 13, begyndte begge mine forældre at køre på min vægt- og det gør de stadig. Jeg er 165, og vejede på et tidspunkt 55, og selv der gik de på med kommentarer om hvad jeg spiste. Da jeg så blev 15, valgte min far at sætte mig på slankekur, og jeg tabte dog også 4 kilo, og vejede så 58. Efter 3 måneder havde jeg allerede taget de 4 kilo på igen, men jeg blev sådan (altså 62). Jeg blev først sur da de begyndte at pege på min søsters vægt, for hun vejer nok ca 8 kg mindre end mig, så der blev jeg lidt sur.
    Men der har også været en masse episoder hvor de har sagt til mig at jeg er syg i hovedet osv, og ville da også sende mig til psykiater for at få stillet en diagnose.

    Jeg begyndte så til psykolog, af den årsag at mine forældre blev ringet hjem om at jeg havde drukket på min efterskole grundet "knust hjerte" og var tæt på at blive smidt ud. Så de begyndte at tage mig hjem hver weekend, så jeg fik aldrig det efterskole frirum jeg ønskede da jeg startede. Men ja, jeg blev sendt til psykolog men jeg følte ikke rigtig han kunne hjælpe mig. Dog sagde han nogle ting med at jeg måske blev frustreret hvis at hver gang de tog fat i mig, at det kun var negativt, og om hvad jeg kunne gøre bedre. Og at jeg måske havde et "indre underbevidst had" da det altid var mig der skulle sørge for, stortset hele 7'ende og 8'ende, at jeg var hjemme når min lillebror kom hjem fra skole, da de arbejde for meget til kunne nå hjem. Jeg påtog mig det ansvar, da min søster altid havde en masse venner at skulle være sammen med.

    Som nævnt arbejder mine forældre meget, da de ejer 3 guldsmedebutikker, og jeg tror måske som der også er blevet nævnt tidligere i tråden, at det med at de gav mig hest (2 af de 8 er mine), var en form for beskæftigelse, og de havde jo også råd til det. Jeg siger ikke jeg var utaknemlig, jeg var utrolig glad for det, og det var min søster også. Men hvis jeg kunne vælge ville jeg da nok gerne have et bedre forhold til mine forældre, og ingen heste - men det er bare min mening.

    Men efter jeg kom hjem fra efterskole (hvor jeg så også desværre begyndte at ryge), var de jo utrolig skuffede. Det gik ikke særlig godt da jeg så kom hjem igen, da vi så skændedes hele tiden, igen.
    Så her i går forgårs aftes diskuterede vi (som vi altid gør og plejer i 1-2 timer) om hvad jeg nu havde gjort galt. Jeg havde i denne weekend glemt en aftale med min coach (hvor jeg i øvrigt ikke havde fået nogen besked fra hende, så vidste ikke jeg havde en aftale med hende, men min far troede jeg løj), så havde jeg stillet min cykel ned ved en af deres butikker efter skole fredag, da jeg skulle hjem til min kæreste og ikke ville have den stjålet. Da min mor så skulle hente den var den væk (har fået stjålet en cykel for 3 uger side før), det viste sig så at slagteren havde taget den in i sin butik, så den ikke blev stjålet. Til sidst havde jeg desværre glemt mine p-piller, så har ikke taget dem hele weekenden (ved godt hvad jeg gør nu). Men det skulle der selvfølgelig snakkes om, men jeg havde i forvejen haft en dårlig dag, så derfor blev jeg nødt til efter en halv time at sige til dem jeg ikke orkede at snakke mere lige nu, og at jeg blev nødt til at gå.
    Min far kom så op på mit værelse et kvarter efter, og startede så med at sige at hvis han ikke havde ventet en time havde jeg 'fandme' fået en røvfuld. Men så sagde han at jeg ødelægger deres ægteskab, og at de kunne blive skilt pga af mig, så at de derfor blev nødt til at finde mig et andet sted at bo.

    Ja okay måske lidt langt, men håber da der i hvert fald er nogle stykker af jer der forstår, på en måde.


  • #35   18. sep 2012 Mange tak smiley
    Jeg snakkede med dem i går, og de prøver at finde nogle alternativer i denne uge, men hvis de ikke kan det går de til kommunen.


  • #36   18. sep 2012 Day Dream: Ret mig, hvis jeg har forstået samtalen ukorrekt. MEN jeg er vokset op i et godt hjem, men med en far som røg ind og ud af sygehuset. Mine forældre købte en hest til min søster og jeg, byggede en stald så vi kunne have dem derhjemme. Alt dette for at vi skulle være aktiverede for ikke at blive alt for påvirket af alt det tomult som der ofte var. Min forældre har altid taget del i min sport og det kom hurtigt til at være et samlingspunkt for os. MEN alt dette startede ved at vi skulle have noget at lave, for ikke at ende et forkert sted eller blive mennesker der havde ondt af os selv pga. en anderledes opvækst.
    Det jeg vil sige med dette, er at man kan godt få en hest, for at være beskæftiget for at undgå problemer. For mig har det fungeret, til trods for jeg har se min far sove ind. Der er forskellige måder at hjælpe sine børn på og jeg havde ikke fået det samme ud af det som f.eks. en hund smiley


  • #37   18. sep 2012 Det kan du have ret i. Siger bare der er mange forskellige grunde til forældre giver deres børn en hest.
    Men tak for ordrene smiley


  • #39   18. sep 2012 Når fortæller det, så kan jeg godt forstå du bliver lidt "rebelsk" Du lyder som en der savner opmærksomhed og forståelse.. Jeg tænker, det lyder somm om I ofte kommer i diskussioner, og her udretter man desværre ikke så meget konstruktivt.. så hvad med at lave et brev til dine forældre omkring dine følelser?? har du prøvet det?
    Hvis jeg som forældre læste hvad du lige har skrevet, så ville jeg bedre kunne forstå dig, og måske komme til en selverkendelse af, at du måske har manglet noget i din opvækt, som jeg ikke har formået at give. Et brev er en god måde at få ens følelser ned på og man kan som modtager læse det igen og igen, og forhåbentlig få en større forståelse for din situation, og derefter kan I måske bedre kommunikere samen. Men skriv ned hvad du føler og har følt gennem årene, jeg er sikker på de bedre ville kunne forstå din frustration..
    Held & lykke


  • #40   18. sep 2012 Askepot

    Hvor flyttede du så hen? smiley


  • #41   18. sep 2012 hyggefjollen

    Jeg har prøvet at fortælle dem hvad jeg føler mange gange, men så bliver de sure og siger at jeg ikke skal skyde skylden på dem, og at jeg hellere skal pege ind ad. De bliver også sure når jeg forklare hvordan det ligger mht at det ville være rare ikke at have så mange materielle ting, og at de så kunne være mere sammen med os, men så er jeg bare utaknemmelig.


  • #42   18. sep 2012 Ej hvor trist... ja så ved jeg ikke hvad mere der er at gøre.. det lyder desværre ikke til, at der er meget forståelse at hente.. Krydser fingre for du møder nogle voksne på din vej, der tager dig en smule mere alvorligt:-)

  • #44   18. sep 2012 Jo mange tak smiley
    Er dog så heldig at have en kæreste hvis mor er uddannet pædagog, som kan fortælle mig rigtig og forkert smiley


  • #46   18. sep 2012 Askepot

    Nåh okay, men det lyder da egentlig som en god mulighed umiddelbart.
    Nu er mit problem så bare at jeg ikke rigtig får lov at flytte i lejlighed eller kolegie af mine forældre..


  • #48   18. sep 2012 Altså min familie har et plejebarn, og har haft to andre. Og den ene var en pige på 16-17 år. Hun kom til os fordi hun heller ikke kunne enes med hendes forældre. Men hun havde to andre søskende der kunne, og hendes forældre er altså rigtig søde, og ville gøre alt for hende. Men til sidst blev det for meget, så hun blev nød til at flytte. Hun boede hos os heletiden, fra dag et af. Hun havde boet hos os, i ca. 5-6 måneder, da vi fandt ud af at hun tog stoffer, og når man gør det, er det forbudt at bo i en pleje familie. Så hun blev flyttet. Men man kan godt bo i en pleje familie selvom man er 16. smiley
    Jeg håber du finder en god løsning! smiley


  • #49   18. sep 2012 Felippa Sylvest.

    Ja okay nu ligger problemet så heldigvis ikke i at jeg tager stoffer, men at vi bare ikke kan enes. Og ja mine to andre søskende kan godt på en måde, men de er også begyndt at have "problemer" med min søster der er et år yngre end mig, af den grund at de ikke ville have hun bor på værelse med en pige på hendes efterskole, efter jeg kom til at fortælle at hun stjal sidste år da jeg gik der. Og så er der en af mine gode veninder der også gik der sidste år, som hun heller ikke må bo sammen med, fordi de tror hun ryger, hvilket hun aldrig har gjort fast, og ikke gør længere. Men de siger til hende at grunden er den, at de ikke ønsker hun ender som mig.

    Men jeg har hørt at det kan tage rigtig lang tid at finde en pleje familie?


  • #50   18. sep 2012 + De så også har min lillebror med ADHD

  • #51   18. sep 2012 Næh, det tror jeg ikke det gør:-) Vi havde haft et plejebarn før, også sagde vi til hende vi snakker med i kommunen at vi gerne ville have en til, også sagde hun bare, da der var en der passede til os smiley Vi har haft to plejebørn og har et nu, og det gik ret stærkt, efter vi sagde vi ville have en til smiley Men det kan virkelig hjælpe at komme i en plejefamilie! Både dem der har været her, og hende der er her nu, har det meget bedre smiley

  • #52   18. sep 2012 Det lyder utrolig fedt!
    Men det har nok også noget at gøre med at man har nemmere ved at holde sig til fremmedes regelser, end ens forældres smiley


  • #53   18. sep 2012 Ja, det er nok rigtigt:-) Men i nogle tilfælde kan man bare ikke enes, med sine forældre, også er en plejefamilie en rigtig god ting! smiley

  • #54   18. sep 2012 Det lyder rigtig godt ^^

  • #55   18. sep 2012 plejefamilie er et godt valg, det er fornuftuge og søde voksne mennesker der gerne vil være rollemodeller for dig smiley

    flyt hjem til din kæreste indtil da


  • #56   18. sep 2012 min bror blev smidt ud hjemmefra da han var omkring de 16, men han var også gået så langt over stregen med mine forældre at det var vildt. Jeg var flyttet hjemme fra nogle år forinden. Man skal ikke finde sig i alt bare fordi at man er blevet forældre, MEN jeg vil så ofte sige det er fejlagtig opdragelse der er skyld i hvordan de er. Ikke jeg siger det skal være kæft trit og retning. Men der skal være rammer og grænser. Mine egne er forkælet men inden for de grænset, de kender mine grænser og bryder dem ikke,. mine bonus kender dem også og bryder dem heller ikke når det er mig, deres far kan de presse lidt længere

    Håber du findet ud at noget. men er sikker på at kommunen nok skal give en hånd på den ene eller anden måde . Og mine svigerforælder har været pleje forældre for rigtigt mange, og er super søde mennesker. De har ofte et overskud til andres børn når de ikke selv har det


  • #58   18. sep 2012 Det lyder godt begge to smiley
    Har dog hørt nogle skrammehistorier om plejeforældre, men det er vel bare i meget sjældne tilfælde smiley


  • #59   18. sep 2012 årh..en trist historie, håber det ender godt!:(
    -knuus!:-)


  • #60   18. sep 2012 Mange tak Marie smiley

  • #61   20. sep 2012 Hvad med at søge et arbejde hos en familie som børnepasser, hestepasser e.lign.? Der er ofte den slags stillinger på heste-nettet hvor man ikke behøver at være 18. Som regel får man kost og logi, og lidt løn oven i.
    På den måde kan du vise dine forældre at du kan klare dig selv, samtidig med at der stadig er "opsyn" med dig ...
    Har selv haft en god barndom, selvom min far også har haft problemer med depressioner mm. Jeg kom på efterskole i niende klasse, og mine forældre respekterede at jeg var "voksen" da jeg kom hjem, (så voksen som man nu er i den alder), og lod mig holde sabbatår hvor jeg arbejdede og købte min egen hest.


  • #62   9. okt 2012 Trist historie...:-(
    Håber du finder ud af det! og nøj hvor lyder din fra streng!
    Men ja, held og lykke frem over, du lyder som en stærk pige! du skal nok klare det!:-)
    Kram herfra!


  • #63   9. okt 2012 Mange tak Julie!
    Men jeg har fået lov at bliv, efter at min coach (personlig psykolog) havde snakket med dem, og forklaret at jeg bare er en normal sur teenager smiley


Kommentér på:
Flytte ud som 16-årig

Annonce